Kære alle
Så er det indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling.
Mandag d. 24. november 2025 kl. 19.00 i Fælleshuset på Højen.
Mhp. gennemgang af proces for håndtering af godkendelse af den nye udgave af deklarationen. ‘
Og gennemgang og afstemning af indkommende forslag til ændringer i deklarationen.
Der vil blive serveret kaffe og kage, samt drikkelse
Hørings instruktion for godkendelse af ny deklaration
Formålet med høringsprocessen er, at sikre forsamlingens godkendelse af deklarationen således, at bestyrelsen kan gå videre med processen for at få deklarationen godkendt hos Roskilde kommune. Det er bestyrelsens hensigt at den nye deklaration er tidssvarende, retvisende, læsevenlig og forståelig. Af samme årsag ønsker bestyrelsen at give mulighed for, at forslag, som kan bidrage til højne kvaliteten af deklarationen, bliver taget med i processen for udarbejdelse af den nye deklaration.
Hvis du har forslag til ændringer i teksten i deklarationen, så skal du aflevere dit forslag til bestyrelsen senest d. 10. november. Du kan aflevere dit forslag i postkassen hos Lauge (15) eller sende det på mail til bornehojensgrunsejerforening@gmail.com
For at kunne behandle indkommende forslag til deklarationen så skal følgende overholdes:
1. Forslaget skal indeholde reference til det punkt i deklarationen som forslaget
omhandler.
2. Forslaget skal i videst muligt omfang være fyldestgørende beskrevet.
3. Forslaget må ikke være i strid med den gældende lokalplan. (se på hjemmesiden)
4. Forslaget bør være begrundet.
5. Forslaget skal have en afsender.
Bestyrelsen samler alle indkommende forslag, og fremlægger disse på den ekstraordinære generalforsamling, med henblik på afstemning, og evt. optagelse i deklarationen.