Anlæggelse af blomsterbede med engblomster på Børnehøjen

Forslaget om anlæg af blomsterbede  (se nedenfor) blev vedtaget med stemmerne 39 for og 4 imod.

Bestyrelsen stiller forslag om, at der anlægges op til 4 blomsterbede på Børnehøjen. Bedene består af engblomster af forskellig art (17 forskellige). Dermed opnår vi at blomstringen løber over store dele af sommeren i forskellig art og i forskellige farver. Bedene har til formål at skabe et smukt blomstrende liv på Børnehøjens plæner, og samtidig skabe mulighed for tiltrækning af insekter, herunder sommerfugle, bier, biller mm. som samtidig er godt for områdets fugle. Bedene giver naturligvis også mulighed for, at man kan plukke smukke buketter til køkken- og spisebordet.

Forslaget indbefatter et bed placeret i trekanten ned mod Himmelev Skovvej, samt en større cirkel til højre ved indkørslen til Børnehøjen. Ydermere ønskes der anlagt to runde bede, på plænerne i den nordlige ende af Børnehøjen (se gule arealer på kort nedenfor).

Bestyrelsen har forhørt sig om hvad det koster at få etableret engbede. Og det vurderes at det kommer til at koste ca.  kr. 15.000,-. Beløbet dækker fræsning af flere gange, bortskaffelse af tørv og sten, bakkegrus til klargøring af jorden, tromling og rivning samt frøblanding.

Da generalforsamlingen er udsat, så ønsker bestyrelsen at der stemmes om forslaget via stemmeseddel. Dette for at kunne opstarte etableringen af bedene i april/maj- såfremt forslaget skulle blive imødekommet af foreningen.

På bestyrelsens vegne

Lauge Nr. 15

 

Stemmeseddel
Husstand, skriv husnummer: Sæt kryds. Jeg vil gerne have blomsterbed på Børnehøjen
Navn:

 

JA TAK: (    ) NEJ TAK: (    )
Navn:

 

JA TAK: (    ) NEJ TAK: (    )

 

Stemmesedlen afleveres senest d. 9. april hos enten Lauge i Nummer 15. eller hos Margit i nummer 58.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *