Kategoriarkiv: Snerydning

Snerydning 2017-2018

Roskilde Ejendomsservice A/S, der stod for snerydningen i 2016-2017 har ikke ønsket at fortsætte.

For snerydning på Børnehøjen i vinteren 2016 -2017 har bestyrelsen så tegnet kontrakt med “Snevagten A/S”

Af kontrakten fremgår følgende om arbejdets udførelse:

1. Det aftalte arbejde jfr. kontrakten med bilag udføres hos Kunden således at der er ryddet og / eller saltet senest kl. 7.00, idet Kunden accepterer at SEV ved snefald, der er begyndt senere end tre timer før (kl. 4) ikke kan indestå for at alle kunder får arbejdet udført inden kl. 7.00.

2. Forebyggende saltning foretages efter DMI-varsling om risiko for glatføre, isslag eller nedbør, der kan medføre is- eller sneglatte veje.

3. SEV har således ret til at vurdere behovet for forebyggende saltning baseret på DMI varslinger samt egne iagttagelser af vejret lokalt.

 

Snerydning vinteren 2016 -2017

For snerydning på Børnehøjen i vinteren 2016 -2017 har bestyrelsen  nu tegnet kontrakt med Roskilde Ejendomsservice A/S.

Tilbuddet indeholder:

  •  Snerydning ved snefald mere end 5 cm. Vi tager udgangspunkt i måling på vores firmaadresse Søndre Mellemvej 35, Roskilde
  • Der ryddes ikke sne til private indkøsler så “bræme” af sne må forventes foran disse.
  • Området ryddes/saltes inden kl. 07 på hverdage og kl. 08 i weekender/helligdage, dog starter rydning først efter snefald.
  • Ved snefald mere end 30 cm kan snerydningsforpligtigelsen “inden kl. 07 på hverdage og kl. 08 i weekender/helligdage” ikke overholdes.
  • Der ryddes og saltes ikke fra 31/12 kl. 18 til 1/1 kl. 05.00.
  • Roskilde Ejendomsservice A/S har intet ansvar for skade på bygninger, planter og træer ved normalt brug af vejsalt.